Vi er en lille virksomhed med rod i Norden – men med hjertet i Italien. Vi elsker gode råvarer, vi elsker at lave mad, og vi er vilde med nordisk design. Dette kombinerer vi i Gourmet Al Nord.
Vi sælger italiensk producerede håndlavede trøffelprodukter – men i nordisk design. Vores vision er at udbrede kendskabet og brugen af italienske trøffel produkter i det danske køkken.
Vi har rejst meget i Italien og nydt de italienske råvarer og produkter. I Italien prioriteres gode lokale råvarer, kvalitet og gamle traditioner højt – noget som vi værdsætter meget.
Ofte har bilen været fyldt når vi kørte hjem. Det er som om ferien varer lidt længere, når der står en lækker olie på bordet, eller vi kan tage et glas trøfler frem fra skabet.
For et par år siden købte vi et hus i Italien, og da startede drømmen om, at andre skulle få del i de produkter vi finder på vores vej rundt i Italien – og så opstod
Gourmet Al Nord – Gourmet mod Nord
Vores vision er at udbrede kendskabet og brugen af italienske trøffel produkter i det danske køkken. Vi ønsker gennem vores opskrifter at sætte fokus på de gode lokale danske råvarer der er i sæson, som vores trøffelprodukter er perfekte at kombinere med.